Fri fragt | Vi sender indenfor 24 timer på alle hverdage

Tips og tricks

Tip nummer 1

Pas på din hud, så får du mere glæde af din make-up. 
En flot make-up kræver en velplejet hud. Ellers risikerer du at din foundation skaller ved tør hud eller glider af ved fedtet hud.
Bring din hud tilbage i balance ved hjælp af en ansigtscreme tilpasset din hudtype. Vores face cream er perfekt til dig der døjer med tør hud og clear skin anbefaler vi til dig med uren og fedtet hud.

Tip nummer 2 

Tørre og sprukne hænder?
⁠Hyppig håndvask og afspritning er hårdt for vores hænder. Derfor har de brug for ekstra opmærksomhed i disse tider.
⁠Hav derfor altid en håndcreme liggende de steder du kommer i hverdagen, f.eks. derhjemme, på arbejdet og i bilen. Vi anbefaler vores CBD Cooling Rub.
⁠Plej dine neglebånd med en salve eller olie der modvirker tørhed. Brug produktet dagligt, udover din håndcreme. Her anbefaler vi vores CBD salve.

Tip nummer 3 

Olie eller creme?
⁠En rigtig ansigtsolie kan gøre en synlig forskel på huden. Olier virker særdeles godt, fordi de ikke er fortyndet og dermed er hver dråbe meget koncentreret.
⁠Men, olien har brug for cremen som makker. For mens olien giver huden pleje i dybden, er det stadig cremen der sørger for at give din hud fugt. ⁠
⁠Husk, at olie er meget drøj i brug, derfor er 2-3 dråber rigeligt til ansigt og hals.
⁠TIP: Bland et par dråber olie i din foundation, og mærk hvordan den lægger sig naturligt på huden, samtidig med at den giver huden en lækker glød.

Tip nummer 4 

Læbepleje - Læberne kan være svære at holde fugtige og bløde i kulde og blæst. Dette skyldes blandt andet at huden på læberne er meget tynd.
Hvad kan du gøre for at undgå tørre læber?
Brug læbepomade regelmæssigt.
Slik ikke for meget på læberne - det vasker naturlige olier og fedtstoffer af.
Drik rigeligt - det er godt for fugtigheden i huden.
Beskyt læberne med et tørklæde eller andet om vinteren, når du er ude.

Tip nummer 5 

De fleste glemmer at pleje deres fødder, da vi tit fokuserer på ansigtet og hænderne, som hele tiden kan ses. Men velplejede fødder, kan give dig følelsen af velvære.
⁠Tips til bløde og velplejede fødder: ⁠
Brug fodbadesalt i dit fodbad, da du derved skaber det bedste udgangspunkt for, at huden efterfølgende kan suge til sig, af den pleje du tilfører.
Plej fødderne med en creme eller olie. Vores body oil eller cooling rub giver huden fugt og lindring. Ønsker du en kølende effekt, så vælg vores cooling rub.
Fjern det døde neglebånd og giv det resterende fugt ved hjælp af vores balm. Så er neglene klar til en flot neglelak.